Nye overenskomst for de offentlige ansatte

Publiceret 04-06-2024

Information til TPs medlemmer på overenskomsten mellem Tusagassiuiermi Sulisut Peqatigiiffiat/Dansk Journalistforbund Medier og Kommunikation og Naalakkersuisut/Grønlands Selvstyre.

Foto:

Den 28.februar 2024 indledte parterne overenskomstforhandlingerne med 4 teamsmøder, der blev afholdt i perioden frem til den 25.april, hvor omstruktureringen og revideringen af overenskomsten efter overenskomstkommissionens anbefalinger blev gennemarbejdet og afstemt. Derudover kiggede vi også på de beregninger af økonomi og løntal, der ligger til grund for beregning af resultatet.
Den 22.maj indledte vi så de afsluttende forhandlinger i Nuuk og det førte så til en endelig aftale fredag aften den 24.maj.
Indholdet i aftalen er som følger:

Aftalen er 4-årig og løber fra 1.april 2024 til 31.marts 2028. Desuden er Overenskomsten revideret efter anbefaling fra overenskomstkommissionen.

Den overordnede økonomiske ramme er på 8,149%

Grundlønsstigninger til alle fordeler sig med 1% pr. 1.april 2024, 0,4% 1.april 2025, 0,4% 1.april 2026 og 2,504% 1.april 2027. For dem på det laveste trin er det en forbedring samlet over de 4 år på i alt 1.074,47 kr. og for dem på det højeste skalatrin på i alt 1.231,38 kr.

Elev lønningerne stiger i hvert af de 4 år med 1% altså i alt 4%.

Driftsteknikernes pension stiger fra 7,73% - 3,86% til 10,00% - 5,00%

Fremover beregnes pension af disse tillæg:
Tillæg til særlig stilling
Supervisertillæg
Praktikvejledertillæg
Studieværtstillæggene
Redaktørtillægget
Redaktionssekretærtillægget
Cheftillægget
Tillæg til informationsmedarbejdere med redaktionelt ansvar
Informationsmedarbejdertillægget
Afdelingsledertillægget Ilisimatusarfik
Professionsfaglæreretillægget

Der indføres et nyt tillæg - Medietillægget der er på 2.000 kr. Det gives for flerfunktionalitet, og honorerer således medarbejdernes vekslende arbejdsopgaver og at medarbejderne kan opleve større variation i arbejdets indhold. Eksempelvis hvis man udover sine normale opgaver også arbejder med web, radio, VJs, grafikopgaver, teknisk producer, SoMe eller andet. Det erstatter teknisk producertillægget (1.500 kr.), journalistisk arbejde-tillægget og teknisk redigeringstillægget (begge tidligere 1.700 kr.).
Dem der i dag har mere end et af ovenstående tillæg, vil få et overgangstillæg svarende til forskellen. 


Der udfases også nogle tillæg. Det er tillægget for efteruddannelse indenfor TV-teknik på 905 kr. Tillægget for at færdigproducerer på to sprog (er også udfaset i andre overenskomster) på 660 kr. Tillæg for særlig stilling på 750 kr. (kun på KNR).
Dem der i dag har et eller flere af ovenstående tillæg, bevarer disse som et overgangstillæg.

Så er der tillæg der stiger:
Studieværtstillæggene øges med 100 kr. så de fremover bliver på 1.600 kr. og 2.600 kr.
Studieværter er fremover: Medarbejdere, der arbejder som studieværter på TV og Radio, hvor der livestreames med billede, som kompensation for den offentlige eksponering, som studieværten udsættes for.
Redaktørtillægget øges med 10 kr. til 6.380 kr. 
Afdelingsledertillægget øges med 0,22 kr. til 5.785 kr. 
Informationsmedarbejdertillægget øges med 5,75 kr. til 2.231 kr. 
Informationsmedarbejdertillægget øges med 0,02 kr. til 804 kr. 
De sidste to informationsmedarbejdertillæg lægges fremover sammen til et tillæg.

Loftet på personligtillægspuljen er nu afskaffet, så der ikke længere er et samlet loft for brugen af personlige tillæg.

Fotoaftale: Enighed mellem TP/DJ og KNR om at journalister, der leverer fotos til anvendelse på KNRs platforme, honoreres med 200 kr. pr. anvendt billede.

Barsel: Tilkøb af fuld lønret under barsel i henhold til Inatsisartutlov nr. 5 af 19.november 2020.
a.    4 ugers graviditetsorlov
b.    3 ugers fædre-/medmororlov
c.    15 ugers barselsorlov eller 19 uger ved flerlingefødsler
d.    21 ugers forældreorlov eller 25 uger ved flerlingefødsler

Efteruddannelse: Arbejdsgiver forpligter sig til at prioritere efteruddannelse og udvikling af medarbejderne på grundlag af medarbejderudviklingssamtalerne.
Arbejdsgiver vil i udviklingsøjemed have et fokus på journalistik i en arktisk sammenhæng. Hermed forstås mulighed for kompetenceudvikling uden for Rigsfællesskabet.
Det bliver muligt at søge midler i Efter- og videreuddannelsesfonden, der administreres af TP.

Senior: Muligheden for indgåelse af en senioraftale ændres fra 55 år til 60 år.

Andre elementer i aftalen er:
Mulighed for at få indsigt i løndata til brug for DJs lønstatistik
Periodeprojekt hvor parterne vil undersøge og få indgået en videreudnyttelsesaftale
Periodeprojekt hvor parterne vil se nærmere på anvendelsen af freelancere og deres aflønning.

Delegationen er:
Forhandlingsleder og forhandlingschef i DJ Marianne Molin
Formand for TP og redaktør i KNR Arnaq Nielsen
FTR og informationsmedarbejder i Allorfik Kathrine Kruse
Bestyrelsesmedlem i TP og speaker i KNR Erik Olsen